Hagbarth og Elisabeth Søvndahl Petersen
fam. Søvndahl Petersen
Herover fam. Søvndahl Petersen, de 2 børn der bliver båret på arm er Preben og Erik36

Følgende af deres børn/børnebørn har gået på Jyderup Realskole
Preben Søvndahl Petersen
Datter af Preben Søvndahl Petersen, Birgit Søvndahl Petersen, Realeksamen 1958
Birgit ses at være født Englandsvej 234, København, Preben Søvndahl Petersen ses som bygningskonstruktør. Frederiksholms sogn29
Tvillingedøtrene Marianne og Anett Søvndahl Petersen Realeksamen 1961
Erik Søvndahl Petersen
Lise Søvndahl Petersen 2 real 1967 (ses ved flidspræmier)

Fra 1952 uddeltes Søvndahl Petersens Flidspræmie til bedste elev i dansk på Jyderup Realskole


1955 okt; Fru Søvndahl Petersen fylder 70 år
Fru Elisabeth Søvndahl Petersen, Skarridsøgade, Jyderup, fylder torsdag d. 13 oktober 1955 70 år. Hun er født i Maribo og kom for et halvt hundrede år siden til Jyderup, hvor hendes mand, Hagbart Søvndahl Petersen, havde boghandel og guldsmedeforretning.
Efter mandens død for 14 år siden har fru Søvndahl Petersen drevet forretningen sammen med sin søn, Preben Søvndahl Petersen. Helbredet er godt, og hun nyder meget respekt blandt byens beboere1

1955 okt.; Fru Søvndahl Petersen 70 år
Boghandler Fru Elisabeth Søvndahl Petersen, Jyderup Boghandel, fylder den 13 okt. 1955, 70 år. Ja, det står her virkelig på tryk, selvom alle som en med eftertryk vil sige: "Nej, det kan ikke passe" Jo, ifølge Kirkebogen er det rigtigt, at den vævre og meget ungdommelige dame passerer de 70 - end ikke en eneste grå lok i det lysblonde hår røber kendsgerningen.
Fru Søvndahl, som den populære dame kaldes mellem venner, er født i Maribo, og Sydhavsøens dialekt er ikke helt lagt af. I Maribo traf hun sin mand, boghandler Hagbart Søvndahl Petersen, der stammede fra Holbæk, og efter giftermålet etablerede ægteparret sig i Jyderup. Det er nu 48 år siden, og det har været virksomme og rige år, selvom der også har været prøvelser indiblandt.
De ældre vil huske Elisabeth Søvndahl som en livsglad og ideel husmoder, en strålende værtinde for hjemmets gode venner, og altid aktiv, når det gjaldt sport og fester. Dengang forstod ungdommen at udnytte isen på Skarridsøen: hvor der var festligt, når skøjteløberne svang sig til musik, og fru Elisabeth var en af de ivrigste og gladeste.
Postkort Jyderup by
Hagbart Søvndahl Petersens boghandel ses på dette postkort nederst til højre, postkortet ses sendt 191035
Der var også en anden side af hendes væsens rige mangfoldighed, som blev beundret - og stadig bliver det - og det er hendes evne til at være mor. De to sønner, nuværende medarbejder i virksomheden. Boghandler Preben Søvndahl Petersen og Assurandør Erik Søvndahl Petersen, fik ikke alene en omsorgsfuld mor, men tillige en ærlig og god kammerat.
Postkort Jyderup Boghandel
Herover boghandlen set forfra (B-5320) 36
Indtil for ca. 14 år siden, da Fru Elisabeth Søvndahl Petersen havde den sorg at miste sin mand, tog hun ikke megen del i forretningslivet, men fik hurtigt sat sig ind heri, således at hun sammen med sin søn kunne føre virksomheden videre i samme gode ånd som altid. Her er det en stor støtte, at mor og søn har trofast medarbejdere, der ligesom er vokset sammen med virksomheden.
Elisabeth Søvndahl Petersen er et beskedent og stilfærdigt menneske, der ikke yder stor blæst om sin person, men hun fortjener at vide, at byen holder af hende, fordi hun stadig har livsglæden i behold, fordi hun aldrig taler ilde om sine medmennesker, ja, fordi hun er netop som hun er, og som vi ønsker at beholde hende mange, mange år frem i tiden2

Om Preben Søvndahl Petersen:
Preben Søvndahl Petersen ses på Jyderup Realskole fra 1922/23 - 1933
og konfirmeret 4. oktober 193130

Jyderup Realskole 1933
herover Realklassen 1933
Bodil Fraas, Frida Jantzen, Niels Jensen, Tove Lange Grüner,
Poul Nielsen, Inger Olsen, Per Ravnebjerg, Preben Søvndahl Petersen
34

1953 maj; Preben og Erik Søvndahl Petersen
Brødrene Preben og Erik Søvndahl Petersen, Jyderup, har deltaget i hjemmeværnets instruktionskursus for motorordonnanser på Fyn. Boghandler Preben Søvndahl Petersen blev nr. 6 og fik præmie3

1957 maj; Jubilæet i boghandelen
50-års jubilæet i Jyderup Boghandel i lørdag blev markeret på meget festlig vis. Dagen igennem strømmede det ind med gaver og blomster, og i går, søndag, var de mange smukke gaver arrangeret i en stor "Guldudstilling"
Der var bl.a. gaver fra Jyderup Håndværker- og Handelsforening, Skandinavisk Bogforlag, Gyldendals Forlag, Nyt Nordisk Forlag, P. Haase & Søn og Flensteds Forlag, Fa. Chr. Olsen, Fa. A/S Emil Jensen o.m.a. samt blomsterkurve, buketter og telegrammer.
Ved en frokost blev talt af købmand Harry Gundersen (for Håndværker- og handelsforeningen), Bankbestyrer Hooge (for Turistforening) og af Repræsentanter for flere bogforlag4
Hagbart Søvndahl Petersen
Hagbart Søvndahl Petersen36

1957 april; Jyderup boghandel 50 år
Fra beskeden start til omfattende virksomhed med filial i Mørkøv
Lørdag den 4. maj 1957 kan boghandler Søvndahl Petersen boghandel i Jyderup fejre 50 års jubilæum.
Grundlæggeren var boghandler Preben Søvndahl Petersens far, Hagbarth Søvndahl Petersen, der har fået sin uddannelse i Holbæk, og som den 4. maj 1907 etablerede sig som boghandler i Jyderup. Starten var ret beskeden, og pladsforholdene blev hurtigt for trange. Den første forretning havde til hus i hjørneejendommen Skarridsøgade-Drivsaatvej. Efter et par års forløb flyttedes til Skarridsøgade 15, men 1. november 1927 købte boghandleren daværende urmager Heilesens ejendom, for her at oprette den nuværende kendte forretning. Heilesens lejlighed blev omdannet til boghandelen, og 1. maj 1928 blev forretningen åbnet. Medindehaver blev Prokurist Frk. Asta Poulsen, der gennem mange år havde haft ansættelse i virksomheden.
Hagbarth Søvndahl Petersen var en dygtig og redelig mand, som ikke alene ledede boghandlen med kyndig hånd, men også viste interesse for byens trivsel, og han var bl.a. med til at oprette Jyderup og omegns turistforening, hvis formand han var fra starten i 1932 til hans død i 1942. Turistbureauet blev ligeledes i 1932 åbnet i boghandelen, hvor det stadig har til huse med boghandler Preben Søvndahl Petersen som sekretær.
Gennem mange år har Jyderup Boghandel haft filial i Mørkøv og har det stadig. Den drives af boghandler fru Agnes Nielsen.
Ved Hagbarth Søvndahl Petersens død i 1942 gik fru Søvndahl Petersen ind i arbejdet og førte forretningen videre sammen med frk. Poulsen.
Den yngste søn, Preben Søvndahl Petersen, kom derefter med i virksomheden, og ved moderens død den 18. maj 1956 blev han eneindehaver af Jyderup Boghandel, mens frk. Asta Poulsen overtog guldsmedeforretningen. En bror til boghandleren er som bekendt overinspektør Erik Søvndahl Petersen, Jyderup.
Boghandler Preben Søvndahl Petersen fører boghandelen videre i sin faders gode ånd og efter de samme retskafne principper. Også Preben Søvndahl Petersens interesserer sig i høj grad for sin bys ve og vel og har forskellige tillidshverv, ligesom han altid er beredvillig, når der kaldes på hans bistand ved forskellige arrangementer. Denne indstilling kommer også forretningens mange kunder til gode, og derfor er boghandler Preben Søvndahl Petersen en afholdt og meget populær forretningsmand, hvad han sikkert vil få mange beviser for på jubilæums-dagen5
Søvndahl Petersens boghandel
Hagbarth Søvndahl Petersen, etablerede sig i 1909 i denne ejendom, hvor Karl Petersen havde haft boghandel. I 1927 flyttede forretningen til Skarridsøgade 41.
Her viser Hagbarth sin hustru Elisabeth en bog, drengen formodes at være deres søn36
Søvndahl-Petersens boghandel
Interiør fra boghandler Hagbarth Søvndahl Petersens butik, som i 1927 flyttede fra Skarridsøgade 17 til nr. 41. Ca. 192836


1956 juni; Bassebjerhus solgt.
Boghandler Preben Søvndahl Petersen, har solgt sin ejendom Bassebjerghus til autoforhandler Lars Jensen, Jyderup Motorcentral. Overtagelse 15. august 195612

I 1959/60 ses Preben Søvndahl Petersen at være med i bestyrelsen for Jyderup Realskole
1960, jan. Ministeriet godkender Jyderup Realskoles vedtægter for selvejende institution
Også overdragelsesbetingelserne godkendt - overdragelsessummen 238.400 kr. Efter en ventetid på næsten et år har forældrebestyrelsen for Jyderup Realskole gennem lrs. Lundgård, Kalundborg, modtaget svar fra undervisningsministeriet og med det positive, at ministeriet godkender vedtægter, det økonomiske grundlag samt overdragelsesbetingelserne.
Der bliv i marts måned i fjord, efter vedtagelse af, at skolen skulle overgå til selvejende institution, nedsat en forældrebestyrelse med købmand Otteslev, Bjergsted, som formand og med gdr. Gunner Jensen, "Høedgården", Jyderup, som næstformand.
Den øvrige bestyrelsen består af fru Anna Møller Hansen, Holbækvej, Jyderup, fru Gissemann, Føllenslev, fru Ingelise Rasmussen, Høed, gdr. Vagn Petersen, "Bassebjerggaard", Stokkebjerg, og boghandler Preben Søvndahl Petersen, Jyderup.
Med sagkyndig bistand af lrs. Lundgård blev udarbejdet vedtægter, finansieringsplan, økonomisk overslag, overdragelsesvilkår m.v., og i april blev papirerne indsendt til ministerierne.
I den mellemliggende tid har været ført adskillige forhandlinger og skolen er blevet besigtiget, ligesom sagen har været til behandling i såvel undervisningsministeriet som finansministeriet.
Skolen er blevet vurderet til 238.400 kr., og dette bliver den endelige overdragelses sum, som den selvejende institution skal svare til.
Da der er gået så lang tid, og med bl.a. ny status pr. januar i år, er det nødvendigt at udarbejde en ny finansieringsplan, der skal indsendes til ministeriet. Dette vil ske allerede i denne uge.
Såvel formanden købmand Otteslev, som Realskolebestyrer Vang Petersen udtaler deres glæde over, at der nu er blevet realiteter at arbejde ud fra, ligesom man er taknemlig for det positive og meget velvillige svar, der nu er modtaget fra ministeriet.
Så snart de sidste og endelige formaliteter er i orden, vil planer for skolen som selvejende institution blive meddelt27

I 1961 udlåner boghandler Preben Søvndahl Petersen sit udstillingsvindue til børnebogsugen

1964 apr.; Jyderup læseforening (P. Søvndahl Petersen)
Jyderup læseforening holdt i aftes generalforsamling på Jyderup konditori. Formanden, fru Aase Strange, aflagde beretning, Kassereren, boghandler Preben Søvndahl Petersen, oplæste regnskabet, der balancerede med 1268 kr. og udviste en kassebeholdning på 78 kr. Genvalgt blev formand, kasserer samt fysioterapeut frk. Charlotte Lillelund og isenkræmmer Hans Gylling Folkmann. Fru Strange var auktionarius ved den efterfølgende bogauktion over de bøger, der har cirkuleret i de to kredse, og der indkom 237 kr.16

1964 maj; P Søvndahl (ikke hele artiklen)
Tropsrådet for Skarridsholm trop og flok. Formanden for tropsrådet, boghandler Preben Søvndahl Petersen, bød velkommen og gav ordet til rektor Stig Hansen, Kalundborg, der holdt et ypperligt og tankevækkende foredrag18

1967 december; Jyderup Boghandel udvidet og moderniseret - Er passeret 60 års jubilæum.
Frk. Asta Poulsen, der nu har guldsmedeforretning i samme ejendom - en afdeling, der tidligere hørte under boghandelen - var en dygtig støtte for ægteparret, Hagbart Søvndahl Petersen og hustru, og fortsatte også i firmaet da fru Søvndahl senior førte forretningen videre. Senere blev guldsmedeafdelingen skilt fra, som en selvstændig virksomhed, med frk. Poulsen som indehaver.
Preben Søvndahl Petersen kom, efter en alsidig supplerende uddannelse, ind i firmaet i 1943, og blev eneindehaver i 1956, efter moderens død.
På dygtig og fremsynet måde er den ansete forretning videreført. Preben Søvndahl Petersen er en retlinet, charmerende og venlig forretningsmand der har føjet ny hæder til forretningens grundfæstede ry, og som selv nyder anseelse overalt. Som chef er han lige så afholdt og populær, som mellem den store venneskare. Under sygdomsperioden har fru Lise Søvndahl Petersen og firmaets mangeårige trofaste førstedame, fru Ester Hansen, varetaget driften. Så snart Søvndahl Petersen var kommet til kræfter, gik han i gang med at udarbejde tegninger og planerne om udvidelse og modernisering ført ud i livet.
Resultatet er blevet ideelt. Forretningen er blevet udvidet med godt 25 kvm., efter at en væg blev revet ned og et kontor inddraget.
Langs bogvæggene er der moderne nyt reolsystem, hvorefter kunderne langt bedre kan overse og finde de bøger m.m. der søges.
Lysvirkningen er særdeles glimrende ved etablering af lysbaldakiner, og det er for kunderne blevet dejligt at gå på juleindkøb i den hæderkronede forretning, der beviser at den følger med tiden21
En tiltrængt udvidelse, en omfattende modernisering, hypermoderne nyt inventar med up to date lyssystem, er tilsammen med al ønskelig tydelighed beviser for hvor livskraftig og "ung" en 60 årig kan være. Det er Jyderup Boghandel, på Skarridsøgade, der har markeret 60 års jubilæum på så livsbekræftende vis, omend mærkedagen blevet passeret i al ubemærkethed, på grund af boghandler Preben Søvndahl Petersens sygdomsperiode.
Jyderup Boghandel blev i 1907 grundlagt af boghandlerens far, boghandler Hagbart Søvndahl Petersen, der oparbejdede en solid og driftig forretning, hvor han selv stod for roret lige til sin død i 1942, bistået af sin hustru og en søn, Erik Søvndahl Petersen, nu assurandør
Søvndahl Petersen
Søvndal Petersen

1972 maj; Boghandler Preben Søvndahl Petersens 65 års jubilæum13
1977, ses P. Søvndahl Petersen som formand for Jyderup Turistforening19
1977 juli; vi har kun naturen at friste med20

1979 april; Søvndahl Petersen lukker
En af Jyderup kendte og velrenomerede forretninger, Søvndahl Petersens Boghandel, Skarridsøgade 41, overgår den 1. maj 1979 til fremmede hænder, efter at have været i Søvndahl Petersens eje i 72 år.
Det er boghandler Preben Søvndahl Petersen, der nu har solgt sin forretning til boghandler John Hansen, Knabstrup Boghandel. Forretningen i Jyderup blev startet af Preben Søvndahl Petersens far, Hagbart Søvndahl Petersen, der etablerede sig i forretningen hvor Jyderup apotek nu ligger. Senere flyttede forretningen til den forretning hvor slagter Jensen nu har til hus i Skarridsøgade. Men i 1928 købte Hagbart Søvndahl Petersen ejendommen Skarridsøgade 41. Den gamle boghandler døde i 1942, og i 1943 kom Preben Søvndahl Petersen hjem for at bistår sin mor med forretningen, og i 1956 overtog han selv forretningen. Der er siden sket utallige udvidelser og moderniseringer, og Søvndahl Petersen har oparbejdet en efter byens størrelse ret anselig forretning, der altid har forstået at følge med udviklingen.
Salget af boghandelen skeer samtidig med, at Preben Søvndahl Petersen er gået i gang med opførelsen af en ny forretningsejendom, fra sin nuværende forretning og bagud ad H.P. Folkmannsvej. her bliver der to nye, moderne forretninger, som udlejes, og derudover ejer Søvndahl Petersen, Jens Nielsens urmagerforretning, og boghandelen.
Det er selve boghandelen og varelageret John Hansen har købt, ikke ejendommen.
Lise og Preben Søvndahl Petersen drejer nøglen om mandag den 30. april 1979, hvor det er sidst åbningsdag. Så holdes forretningen lukket til den 7. maj, hvor Birgit og John Hansen indbyder til reception22

1979 nov.; Ung mode - Søvndahl Petersens forretning
Boghandler Preben Søvndahl Petersen, Jyderup, der netop i disse dage har afsluttet opførelsen af sit nye butikskompleks på H.P. Folkmannsvej, har nu lejet den mindste af de to butikker ud.
Søvndahl Petersen oplyser at at den anden butik endnu ikke er udlejet. Iøvrigt er det tanken, at den lille H.P. Folkmannsvej bliver en slags "gågade" mellem Nyvej og Skarridsøgade23

Jyderup og omegns turistforening

Birgit Søvndahl Petersen, Realeksamen 1958
1964 feb.; Eksamen sygeplejerske
Mellem de 26 sygeplejeelever, der har bestået eksamen på sygeplejeskolen i Holbæk, er frk. Bodil Vind, Bennebo pr. Mørkøv, og frk. Birgit Søvndahl Petersen, Skarridsøgade, Jyderup 24

Anette Søvndahl Petersen, Jyderup Kirkebog 1958-74, opsalg 26 nr. 19 Konfirmeret 4/10.195932
Mellemskoleeksamen 1960, Realeksamen 196134
Anette Søvndahl Petersen (f. 6/6. 1944), gift 30/7. 66 med Henrik Bo Andersen. Udd. 1966 Småbørnspædagog fra Seminariet for Småbørnspædagoger i Kbh. 1976-86 Børnehaveklasseleder/Sorø, 1986-95 Børnehave-klasseleder/Ringe(Espe skole), 1995-96 Dyvekeskolen/Kolding(Vikariat), 1996-06 Pædagog Børnehaven Riis Tofte/ Kolding. 2006 Efterløn – men virkede som vikar i børnehaven Riis Tofte frem til 2010. Anette var i 1963 hos Mr. Og Mrs. Reey. Anette og Henrik har to børn, Nicolai Bo Andersen (f. 1970) og Trine Bo Andersen (f. 1971), begge født i Børkop [Kilde; Family Tree Maker online 17/8.12] 25
Marianne Søvndahl Petersen (JK 1958-74, opsalg 26 nr. 19 Konfirmeret 4/10.195933)
Mellemskoleeksamen 1960, Realeksamen 196134
Marianne Søvndahl Petersen (f. 6/6. 1944) Marianne var i 1961-62 på Husholdningsskole, Baunehøj, Jægerspris, 1964-66 Småbørnspædagog fra Seminariet i Kbh. 13 forskellige ansættelser som pædagog og støttepædagog, tilsynsførende samt leder af børnehaveklasser. 1963 Au pair, England (Epsom- London). 2005 ses Marianne at gå på efterløn, 2009 fortjent folkepension. Marianne blev gift med Hans Erik Jacobsen 15/7. 1967 Jyderup Kirke og de har to børn. Thomas Søvndahl Jacobsen (f. 1971) og Jacob Peter Jacobsen (f. 1975) begge født i Sønderborg[Kilde; Family Tree Maker online 17/8.12] 25

1966 juli; Nye børnehavelærerinder
På Seminariet for småbørnspædagoger har tvillingsøstrene Anette og Marianne Søvndahl Petersen, døtre af boghandler Preben Søvndahl Petersen, Jyderup, bestået eksamen som børnehavelærerinder 7

1967 juli; Bryllup
Lørdag den 15. juli vies i Jyderup kirke børnehavelærerinde frk. Marianne Søvndahl Petersen, datter af boghandler Preben Søvndahl Petersen, til maskiningeniør Hans Erik Jacobsen, søn af Tina Jacobsen, "Lunden", Als 14
Erik Søvndahl Petersen ses på Jyderup Realskole 1920/21 - 1929
Konfirmeret den 30/9.192837

Erik Søvndahl Petersen ses på dette skolebillede fra Jyderup Realskole og fra Jørgen Folkmann Jyderup Realskole 1927
Profilbillede Jyderup Realskole 1927
Tekst til profilbillede ca. 1927/28 - Billedet er fra Rikke Agnethe Ganderup.
Iflg. notater fra Hans Gylling Folkmann er der her et bud på hvem-er-hvem:
12 Johannes Poulsen (søn af Bagermester Poulsen, Hygæa), 13 Karen Juhl (datter af Førstelærer Peter Juhl, Jyderup Kommuneskole), 17 Erik Jakobsen (søn af ”Gær” Jakobsen), 27 frk. Larsen, 28 vikar, 31 Jørgen Lind (Tornvedgården), 33 Carl August Gerling Jensen (søn af William R. Jensen, cementstøberiet), 40 Karen Lillelund (Daurup), 41 Gunner Christiansen (søn af tømrermester A. Christiansen), 42 Ellen (senere gift med Carl August Gerling Jensen), 44 Grete Jakobsen (datter af ”Gær” Jakobsen), 52 Niels Harald Funch Jensen (søn af købmand Viggo Christian Jensen), 53 Eskild Heinrichson (søn af Skræddermester Heinrichson), 57 Jørn William Gerling Jensen (søn af William R. Jensen, cementstøberiet - ændrede senere efternavn til Scharling), 61 Ludmille Voitekevitch (russisk flygtning – bosiddende med forældre og søskende i Bjergsted – dræbt af faderen sammen med resten af familien), 62 (Aase)? Wamberg, 64 Erik Søvndahl Petersen, 67 Britta Ganderup (datter af fabrikant Carl Jakobsen39), 68 Adda Christiansen (datter af tømrermester A. Christiansen), 69 Gerda Folkmann (datter af el-værkejer Einar Folkmann – senere gift med Poul Holst), 82 Anne-Katrine Poulsen (senere gift Sørensen og jordemoder, Viskinge), 86 Ester Hjelvang (datter af skomager Hjelvang), 89 Georg Andersen (søn af fru Andersen, hatteforretningen), 94 Carl Niels Gisseman (søn af dyrlæge Gisseman), 106 Gunner Friis (søn af Niels Mønsted Friis), 112 Nina Gerling Jensen (datter af William R. Jensen, cementstøberiet), 116 Kathe Lang (datter af garver Lang), 117 Gerda Gress, 118 Ragnhild Bindslev, 119 Inge Jacobsen (datter af M. Jacobsen, Søvang), 122 Herdis Olsen (Breninge), 124 Else Sørensen (datter af dyrlæge Sørensen, Viskinge), 125 Niels Peter Holger Hansen, 125/m.pil Inger Olsen (Breninge), 135 Ellen Poulsen (datter af Bagermester Poul Poulsen, Hygæa), 136 Otto Friis (søn af Niels Mønsted Friis), 137 Grethe (søster til 42 Ellen), 140 Inge Bergenholt
Kommentarer til oversigten (fra Jyderup Realskoles årsberetninger)
Nr. 42 der er 2 piger ved navn Ellen, Nr. 61 Ludmille Voitekevitch (Kaldt Milla)
Nr. 62 Aase Wamberg, Nr. 82 ses Sørensen i Årsberetningen 1927,
Nr. 86 Ester Hjelvang ses ikke i årsberetningen for 1927, der er en Ingeborg Hjelvang
Nr. 89 Georg Andersen ses ikke i årsberetningen for 1927, der ses en Georg Andreasen i 1926
Nr. 94 Carl Niels Gisseman ses som Carl Wilhelm Gissemann, Nr. 106 Gunner Friis ses Gunnar,
Nr. 122 Herdis Olsen (Breininge) ses ikke i årsberetningen for 1927, heller ikke 1926
Nr. 125 Niels Peter Holger Hansen ses ikke, der ses en Niels Peter Hansen 1926
Nr. 125/m.pil Inger Olsen (Breininge) ses ikke i 1927,
Nr. 137 Grethe (søster til 42 Ellen) ingen piger ved navn Grethe/Grete i 27 (både Ellen og Grete med centralbestyrer som forældre 1926)
Om Erik Søvndahl Petersen
Erik Søvndahl Petersen 1975
Bill. herover af Ane-Lise og Erik Søvndahl Petersen fra 1975
Erik Søvndahl Petersen
Erik Søvndahl Petersen38
Erik Søvndahl Petersen ses på Jyderup Realskole 1920/21 - 1929
Konfirmeret den 30/9.192837

Jyderup Realskole 1929
herover Realklassen 1929
Jens Bergstedt, Inger Gissemann, Harald Gundersen, Nanny Hansen, Eskild Heinrichson, Ingrid Jørgensen, Erik Kreutzer, Børge Kyed, Karl Lang, Lars Peter Michael Madsen, Ruth Petersen, Erik Søvndahl Petersen34

1953 maj; Preben og Erik Søvndahl Petersen
Brødrene Preben og Erik Søvndahl Petersen, Jyderup, har deltaget i hjemmeværnets instruktionskursus for motorordonnanser på Fyn. Boghandler Preben Søvndahl Petersen blev nr. 6 og fik præmie3

I 1953 aug.: kan vi læse at overinspektør Erik Søvndahl Petersen er kåret til fuglekonge (Jyderup skytte- og Gymnastik og Idrætsforenings fugleskydning i grusgraven ved Tornved bjerg)31

1973, 13. dec.; Erik Søvndahl Petersen 60 år
En af Jyderups kendte og respekterede borgere, assurandør Erik Søvndahl Petersen, fylder den 17. december 1973, 60 år, og han runder dage i fyld vigør, sprudlende af livsmod og virkelyst, som har præget Erik Søvndahl Petersen gennem hele hans mandom.
Erik Søvndahl Petersen er født i den ejendom i Skarridsøgade, hvor han for kort tid siden fik kontor, og hvor faderen boghandler Hagbart Søvndahl Petersen, grundlagde den kendte boghandler, som broderen, Preben Søvndahl Petersen, nu driver.
Erik Søvndahl Petersen uddannedes selv som boghandler hos faderen, og virkede derefter nogle år som disponent i Stege og senere i Odense. I 1940 vendte han hjem til Jyderup, hvor han blev assurandør for forsikringsselskabet "Skjold". Med stor energi gik han i gang med opbygningen af sit distrikt, og på hovedkontoret havde man et vågent øje for den stræbsomme og dygtige forsikringsmand i Jyderup og efter to år udnævntes han til overinspektør for distrikt Vestsjælland, et stort distrikt der gav ham fuldt at føre, og som medførte at han altid var på farten i bil rundt i området.
Dette begrænsedes dog noget ved sammenlægningen af de fire selskaber, "Skjold", Nye Danske. Danske Lloyd da der oprettedes afdelingskontor i Jyderup, hvor Erik Søvndahl Petersen blev daglig leder, og hvor han bistås af sin hustru Ane-Lise Søvndahl.
En hjemmets mand
- De har flere gange holdt Dem tilbage, når der har været optræk til offentlige tillidshverv?
- Ja, det er rigtigt. jeg har helliget mig arbejdet og mit hjem. Kun i enkelte tilfælde er jeg gået in i tillidshverv.
Det skete kun når der er noget jeg har interesse i. Jeg har været kasserer i Jyderup Handels- og Håndværkerforening, og er i bestyrelsen for Jyderup Svømmehal, og medlem af byggeudvalget. Svømmehallen har været en spændende opgave, med mange tekniske finesser, og det har min store interesse, og jeg er da også rådgiver på dette område.
En sund udvikling
- som gammel Jyderup dreng må De rigtigt kunne se udviklingen i Jyderup.
I en årrække var Jyderup noget af en soveby. Men indenfor de sidste 10-12 år er der sket en voldsom udvikling, og jeg synes det har været en sund udvikling. Her mener jeg ikke for store industrier, der har berørt det naturskønne område Jyderup ligger i. Jeg syntes også det kan siges, at den fornuftige udvikling har ikke kun været til gavn for Jyderup, men for hele egnen. Og jeg vil ønske at denne udvikling må fortsætte i samme tempo. Det har naturligvis været spændende med de mange, nye industrier. Og jeg har naturligvis i mit arbejde fået noget at gøre med flere af disse firmaer.
Det at have med forsikringer at gøre er meget interessant. Det betinger, at man forstår at sætte sig ind i de pågældende virksomheders situation, og så finde frem til de forsikringer der er behov for.
Mange hobby'
- Trods den store arbejdsbyrde har de en række gode hobbyer, som De går op i med liv og sjæl. Hvordan kombinerer De dette?
- Alle mennesker skal jo have ferie, Mine to store hobby er ret årstidsbestemte. Sejlsporten i højsommeren og skisporten i den strengeste vinter. I sommerferien tager hele familien på langfart i motorbåden. Det er havsejlads. Vi har bl.a. sejlet til Stockholm og krydset alle danske farvande og den svenske Østersøkyst. Og jeg har stået på ski siden mit 14 ende år, og nu er det blevet til en fast tur hver vinter til Østrig, hvor man jo har det aller bedste ski terræn. Men en af min meget store interesser er rumforskningen. jeg er således medlem af Dansk astronomisk Selskab. det har altid været krige der satte gang i forskningen. Men med rumforskningen har man fået noget sat i gang som kan blive epokegørende. Og jeg tror, at vi der har levet i denne tidsalder har oplevet starten på noget af det mest spændende indenfor forskning.
Den lille fødselsdagssamtale giver et billede af assurandør Erik Søvndahl Petersen, der sprudler af virkelyst og initiativ, men som på mandag må tage en fridag for at modtage de mange gratulanter, gaver og blomster, der vil strømme ind15

1975, 30. sept.; Nyt branddirektorat (Erik Søvndahl Petersen)
Assurandør Erik Søvndahl Petersen, Nye Danske Lloyd, med kontor på Skarridsøgade, Jyderup, kan fra i morgen onsdag den 1. oktober 1975, hæfte endnu en titel til sine beføjelser, nemlig som branddirektør for Købstædernes almindelig Brandforsikring, samtidig med at nyt branddirektorat oprettes for Tornved og Bjergsted kommuner.
Om sit udvidede virke oplyser den nyudnævnte branddirektør bl.a., at direktoratet hidtil har hørt henholdsvis under Holbæk og Kalundborg, men de ændrede funktioner er først gældende fra 1. oktober 1975 og er en af følgerne af Danmarks indtræden i EF.
Indtil nu har det været sådan, at retten til at tegne bygningsbrandforsikringer har været bestemt af loven, som fastlagde hvor i landet det enkelte selskab måtte overtage slige forsikringer. Til eksempel kan nævnes, at Købstædernes alm. Brandforsikring kun har måttet tegne forsikringer for bygninger der var opført uden for købstæderne. Efter indtræden i EF tillader loven nu, at selskaberne tegner bygningsbrandforsikringer hvor som helst i landet. Danmark var det eneste EF land, hvor man havde opretholdt den gamle ordning, og da tilmed kommunalreformen også medførte ændret struktur, var tilden inde til, at indføre den nye ordning. Den ændrede lov sorterer i øvrigt nu under handelsministeriet og ikke som ellers under justitsministeriet.
Samarbejde
Når Købstædernes alm. Brandforsikring nu opretter nyt branddirektorat i Jyderup, men betjening af kommunerne Bjergsted og Tornved, med assurandør Søvndahl Petersen som branddirektør så indledes også samarbejde med Nye Danske Lloyd om forsikring til fuld og nyværdi for bygninger, ligesom det bliver muligt, at kunderne kan samle alle forsikringer i et selskab, som en betjeningsservice. Arbejdsmæssig betyder det derfor ingen væsentlige ændringer for Søvndahl Petersen, idet brandforsikringens vurderingsmænd fortsat er tilknyttet.
Fruen assurandør
Væksten for Nye Danske Lloyds kontor og område har medført, at Søvndahl Petersen har måtte antage en assurandør der kan tage sig af den væsentlig del af distriktet, og medarbejderen er - fru Ane-Lise Søvndahl Petersen, der som sin mands kollega, er den ene af Danmarks kun fem kvindelige assurandører.
Det er begyndt som et kontorjob, ved åbningen af kontoret på Skarridsøgade 11, før den tid i hjemmet i Degnehuse - blev til interesse for, at blev selvstøndig assurandør og det skete pr. 1. april i år, uden at det dengang blev meddelt offentligheden. Nu har opgaven grebet fru Søvndahl Petersen så meget, at hun nu er ved at uddanne sig til eksamineret assurandør og gennemgår bl.a. kursus på "Rungstedgård".
Når eksamen er bestået - hvad den energiske og dygtige fru Søvndahl Petersen nok skal klare, vil hun komme til at tangere højere i graderne end hendes erfarne og absolut også dygtige assurandør mand.
Det vil, siger fru Søvndahl Petersen, det bliver nødvendigt at kvitte en del af mit spejderarbejde, blandt andet som vicespejderchef, men det var nødvendigt at vælge, og dels har min mand brug for, at blive aflastet for en del af området, der for hans vedkommende rækker over endnu mere end Tornved og Bjergsted kommuner, bl.a. også en del af Svinninge kommuner, og dels det også vigtige, at arbejdet interesserer mig overordentligt"
Det populære assurandørægtepar har som medhjælp på kontoret fået fru Alice Kristiansen, Jyderup. Lokalerne på Skarridsøgade er indrettet med forkontor for assurandør Ane-Lise Søvndahl Petersen og kontorassistenten, medens assurandør - og nu også branddirektør - Erik Søvndahl Petersen - residerer i eget kontor, dog - helt øjensynligt - i et forbilledligt samarbejde!17

1980, 27. sep.; Erik Søvndahl Petersen
40 begivenhedsrige år som assurandør i Jyderup
Erik Søvndahl Petersen om cykelture på 70 km eller skiture på 35 km, brandforsikring af hyttefade og en forsikring for en konkurrerende direktør
Det er begivenhedsrige år, assurandør Erik Søvndahl Petersen, Nye Danske Lloyd, Jyderup, kan se tilbage på, når han onsdag den 1. oktober 1980 er 40 års jubilar indenfor forsikringsbranchen. Samtidig er det indgangen til ny æra idet afdelingen udvider til dobbelt kapacitet, pladsmæssigt, ved at flytte fra Skarridsøgade til nybyggede kontorer på Holbækvej, hvor der samme dag er reception.
Søvndahl Petersen falder først i det nye år ganske vist for aldersgrænsen, men fortsætter som rådgivende konsulent og med bibeholdelse af væsentlig store kunder. Der er endnu ikke truffet bestemmelse om, hvem der skal være ny assurandør. Med til det nye domæne flytter assurandør Steen Rasmussen og kontorass. Alice Christiansen.
Fra disk til cykel
Egentlig var der ikke "sunget ved vuggen" at Erik Søvndahl Petersen skulle være forsikringsmand; men derimod boghandler, ligesom sin far, Hagbart Søvndahl Petersen, Jyderup Boghandel, og siden broderen, boghandler Søvndahl Petersen Det blev da også til 13 år bag disken i Jyderup, Næstved, Stege, Odense og Hornbæk, og alligevel var det faderen, der rådede Erik til at søge ind i samme branche som onkelen, assurandør Julius Christiansen, "Arnen", Jyderup, der havde agentur for Forsikringsselskabet Skjold.
Krigsårene medførte, at kun læger og dyrlæger måtte køre personbiler, og da onklen var for gammel til at køre på cykel, blev det hans agentur nevøen overtog, efter en måneds instruktion på hovedkontoret i København og 3 måneders "optræning i marken" sammen med en - hvad man dengang kaldte - rejsefuldmægtig. I dag kræves der to års uddannelse på Forsikringshøjskolen "Rungstedgård", landets eneste af slagsen.
og på ski!
Agenturet har samme store radius nu som dengang, hvilket vil sige det meste af Nordvestsjælland og en stor del af Vestsjælland, for eksempel fra Sjællands Odde til Skælskør, og disse strækninger måtte under krigen forceres pr. cykel, ofte op til 70 km pr. dag.
Fra drengeårene og ungdommen var Søvndahl Petersen en trænet skiløber, opøvet på bakkerne i Jyderups omegn, og i vintre med så megen sne, at cyklen ikke kunne klare driverne, var Søvndahl "Skiløbende assurandør" og kunne stikke genvej over markerne, op til 35 km for derefter at tage toget hjem, f.eks. fra Gørlev eller Ruds Vedby.
Efter kun tre års ansættelse avancerede Søvndahl Petersen til overinspektør og var en tid landets yngste overinspektør.
Opgaverne blev mange og yderst forskelligartede, f.eks. lød det ligefrem overflødigt, at skulle tegne brandforsikring for - et hyttefad! Det var imidlertid et krav under krigen, hvor der kunne være fare for bomber eller minesprængning.
På hovedkontoret i Købehavn var det uden sidestykke, at der nogle år blev tegnet forsikringer pr. ski, men i hvert fald også, at det lykkedes Søvndahl Petersen, undervejs fra Odense, hvor han havde holdt foredrag for landets øvrige overinspektører, under en tilfældig samtale på færgen, at tegne direktøren for et konkurrerende forsikringsselskab for den største ulykkesforsikring!
Erik Søvndahl Petersen
Det siger en del om talegaverne?
Det er afgjort ikke det væsentlige, lyder svaret. Først og sidst skal man kunne stå inde for den sag, man repræsenterer, vide hvad det er, man har med at gøre reelt, troværdigt indtil de mindste detaljer, fordi en police er en slags juridisk dokument, og selvfølgelig skal kunden selv gennemlæse policen ... også det der "står med små bogstaver"
Stigningen
Hvor stor præmiestigningen i årenes løb nøjagtig har været, er ikke let at sige, men da bilerne under krigen ikke var indbefattet i præmiesummen, var den nede på godt 40.000 kr. - i dag lyder summen på godt 4 mio. kr. Hvad den største udbetaling har lydt på, huskes heller ikke, men i 60'erne var der et tilfælde, hvor kunden, et halvt år efter at have tegnet forsikringen, fik udbetalt 425.000 kr. Det var en ung knallertkører, der blev invalid for livstid.
Fra 1957 var fru Ane-Lise Søvndahl Petersen med i arbejdet og rejste også med til kontoret i Skarridsøgade, da der i 1973 skete den ændring at Skjold, Nye Danske, Nordisk Brand og Danske Lloyd blev fusioneret til Nye Danske Lloyd/Nye Danske Liv. I mellemtiden var fru Søvndahl Petersen blev assurandør, men er nu avanceret til regionschef og varetager denne ledende stilling fra kontoret i Slagelse

Udfordringerne har været mange, store og krævende, og udviklingen har været helt fantastisk i de forløbne 40 år, hvor også byen er vokset med stormskridt, siger Erik Søvndahl Petersen, der glæder sig til, at væksten for Nye Danske Lloyd nu skal markeres ved flytningen til de nye store kontorer, hvor der liver pladsforhold til tre assurandører og kontordame. Hvervet som randdirektør i Købstædernes alm. Brandforsikring, beholder Erik Søvndahl Petersen, fortsat, og den kommende ændring til rådgivende konsulent, betyder ikke, at der skal "trappes af", dertil er sindet endnu for ungt og energien intakt hos den populære jubilar6

1977, Kalundborg Folkeblad 12. maj 1977, side 6; Ane-Lise Søvndahl Petersen ny assurandør.
Fru Ane-Lise Søvndahl Petersen, gift med assurandør Erik Søvndahl Petersen, Nye Danske Lloyd, Jyderup, har på Forsikringshøjskolen i Rungsted bestået eksamen som "eksamineret assurandør".
Studiet har strakt sig over 2 år.
Der er i Danmark kun 15 kvindelige assurandører. Ane-Lise Søvndahl Petersen har været ansat som kontordame ved afdelingens kontor i Jyderup i 16 år og fortsætter ved kontoret som assurandør9
Ane-Lise Søvndahl Petersen
Ane-Lise Søvndahl 1970


Kilder:
Kilde 1: Holbæk Amts Venstreblad 6. okt. 1955, side 4; 70 år, fru Søvndahl Petersen
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 6. okt. 1955, side 4; Fru Søvndahl Petersen 70 år
Kilde 3: Holbæk Amts Venstreblad 1953, 7. maj 1953, side 5; Preben og Erik Søvndahl Petersen
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 6. maj 1957, side 3; Jubilæet i boghandelen
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 30. april 1957, side 3; Jyderup boghandel 50 år
Kilde 6: Kalundborg Folkeblad 27. sep. 1980, side 8; Erik Søvndal Petersen
Kilde 7: Kalundborg Folkeblad 9. juli 1966, side 3; Nye børnehavelærerinder
Kilde 8: Holbæk Amts Venstreblad den 17. maj 1962 side 7
Kilde 9: Kalundborg Folkeblad 12. maj 1977, side 6; Ane-Lise Søvndahl Petersen ny assurandør
Kilde 10: Christina Huus skoleskema fra Jyderup Realskole 3. real A, 1977/78
Kilde 11: Jyderup kirkebog 1905-17 opslag 110 nr. 18
Kilde 12: Holbæk Amts Venstreblad 11. juni 1956, side 4; Bassebjerhus solgt
Kilde 13: Holbæk Amts Venstreblad 5. maj 1972; Boghandler Preben Søvndahl Petersens 65 års jubilæum
Kilde 14: Kalundborg Folkeblad 13. juli 1967, side 4; bryllup
Kilde 15: Kalundborg Folkeblad 13. dec. 1973, side 7 Erik Søvndahl Petersen 60 år
Kilde 16: Kalundborg Folkeblad 11. apr. 1964, side 4; Jyderup læseforening
Kilde 17: Kalundborg Folkeblad 30. sept. 1975, side 6; Nyt branddirektorat
Kilde 18: Kalundborg Folkeblad 16. maj 1964, side 4; P Søvndahl
Kilde 19: 1977, ses P. Søvndahl Petersen som formand for Jyderup Turistforening
Kilde 20: Kalundborg Folkeblad 16. juli 1977, side 7; vi har kun naturen at friste med
Kilde 21: Kalundborg Folkeblad 12. december 1967, side 3; Jyderup Boghandel udvidet og moderniseret - Er passeret 60 års jubilæum
Kilde 22: Kalundborg Folkeblad 25. april 1979, side 7; Søvndahl Petersen lukker
Kilde 22: Der er billede i avisen af de to boghandlerpar, men det ret mørkt
Kilde 23: Kalundborg Folkeblad 10. nov. 1979, side 7; Ung mode - Søvndahl Petersens forretning
Kilde 24: Kalundborg Folkeblad 26. feb. 1964, side 4 Eksamen sygeplejerske
Kilde 25: Family Tree Maker online 17/8.12
Kilde 27: Kalundborg Folkeblad 13. jan. 1960, side 3+4; Ministeriet godkender Jyderup Realskoles vedtægter for selvejende institution
Kilde 28: Kalundborg Folkeblad 30. sept. 1975, side 6; Nyt branddirektorat (Erik Søvndahl Petersen) 1 billede men ikke godt
Kilde 29: Jyderup kirkebog 1937-43 opslag 35
Kilde 30: Jyderup kirkebog 1928-37 opslag 121 nr. 12
Kilde 31: Holbæk Amts Venstreblad 10. august 1953, side 3; Erik Søvndahl Petersen fuglekonge
Kilde 32: Jyderup Kirkebog 1958-74, opsalg 26 nr. 19
Kilde 33: Jyderup Kirkebog 1958-74, opsalg 26 nr. 19
Kilde 34: Jyderup Realskoles årsberetning
Kilde 35: Ove S. Nielsen 14. juni 2015 postkortet er sendt 1910
Klassebilleder 1929 og 1933 begge fra Jyderup Lokalarkiv med tilladelse til gengivelse 29. februar 2016
Kilde 36: Billederne B-1052, B-1053, B-1056, B-5320, B-8623 og B-8625 alle fra Jyderup Lokalarkiv og tilladelse til gengivelse 7. marts 2016
Kilde 37: Kirkebog Jyderup 1928-1937, opslag; 108, nr. 16
Kilde 38: Billede af Erik Søvndahl Petersen B-2040 fra Jyderup Lokalarkiv med tilladelse til gengivelse marts 2016
Kilde 39: Tekst rettet af Rikke Ganderup, tidl. stod gift med nu rettet til datter af 26. maj 2017
Noter:
Jyderup Realskoles årsberetning den 9. juni 1907. På indholdet ses Axelholm, København og på omslaget ses Hagbarth Søvndal Petersen, Jyderup

fru Søvndahl Petersen nævnes under Jyderup Lotterne

Skoleskema fra Jyderup Realskole 1977/78 -
- bemærk stemplet på skoleskemaet!
Skoleskema 1977/78
3. Real A og B var sidste realister fra Jyderup Realskole10

Kilde 26 slettet var samme som kilde 13 (juli 2015)
Jyderup kirkebog 1905-17 opslag 110 nr. 18 dødfødt pige forældre ses Hagbart og Elisabeth (dato 2/10.1910)11

På arkiv.dk - Jyderup - ses Boghandler Petersen G11048 (Kalundborg)+
Hagbart Søvndahl Petersen ca. 1910
Hagbart Søvndahl Petersen ca. 1910

Maj 2017; Familiens efternavn Søvndahl Petersen rettet iflg. Jørgen Gybel Jensen. Efternavn er det uden bindestreg mellem Søvndahl og Petersen

Sidst opdateret 27. maj 2017
©Jyderup Realskole